Sommeren er over os, og det får os til at rykke ud i haven. Dette medfører ofte nabostridigheder, men hvor meget og hvornår må man egentlig støje i sin egen have? Dette tager vi et nærmere kig på i denne artikel.
Det er faktisk en svær størrelse at svare præcist på, hvornår man må larme i haven. Der er nemlig stor forskel på om larmen kommer fra haveredskaber eller et musikanlæg.
Når det kommer til musik og fest, så må man ikke spille så højt, at det er til væsentlig ulempe for dine naboer. Du må altså ikke spille så højt, at det er generende for dine naboer. Men hvor højt må man så spille før det er til gene for naboerne?
Det siger sig selv, at der er stor forskel på, hvor meget støj man kan tolerere om eftermiddagen sammenlignet med om natten. Sørg for at underrette dine naboer om, at du kommer til at støje grundet en fest eller lignende, og giv dem eventuelt dit nummer, så de kan bede dig om at skrue ned, hvis de genererer dem. På den måde kan man undgå at inddrage ordensmagten.
Når det kommer til haveredskaber, så er der faktisk ingen love. Du må i princippet gå amok med plæneklipperen når du vil, medmindre der står andet i grundejerforeningen, hvilket der som oftest gør. Igen kan vi kun appelere til, at du tænker på dine naboer og spørger dig selv spørgsmålet: Ville jeg selv blive generet af dette?